Her er den perfekte opskrift på gulerodskage fra New Orleans. Måske verdens bedste opskrift på den amerikanske kage med gulerod og frosting.
En original opskrift på gulerodskage fra New Orleans fra Newyorker By Heart. Med en lækker frosting, som gør kagen endnu bedre.
Måske verdens bedste gulerodskage, for den er altså super lækker. Og så er den nem at bage.
Kagen er virkelig god med flødeoste-frosting, men den kan også serveres med en hjemmelavet smørcreme. Find opskriften på den længere nede.
Der bør være kage nok til otte personer, men man ved jo aldrig, da kagen altså forsvinder hurtigt. Så lækker er den.
Og ellers kan gulerodskagen sagtens fryses ned uden frosting.
Opskrift på gulerodskage
Ingredienser
Gulerodskage
- 375 g sukker
- 3 dl majsolie eller anden madolie, men IKKE olivenolie!!
- 4 æg
- 300 g hvedemel
- 1 spsk. kanel
- 1 tsk. salt
- 2 tsk. natron
- 350 g gulerødder revne
- 50 g valnødder evt. letristede
Frosting
- 125 g flødeost naturel, light er ok, hvis I føler for det
- 50 g smør smør, brug nu "rigtig" smør
- vaniljesukker efter smag
- 200 g flormelis
Sådan gør du
- Pisk sukker og olie cremet og pisk æggene i et ad gangen. Pisk rigtig, rigtig godt.
- Sigt og bland mel, kanel, salt og natron i dejen og vend gulerødder og hakkede nødder i tilsidst.
- Fyld dejen i en smurt springform/lille bradepande. Størrelse er ca. 30 gange 20 cm.
- Bag din gulerodskage ca. 60 minutter ved 175 °C. Klik her og sæt minutur med bagetid. Afkøl gulerodskagen på en rist.
Frosting
- Pisk flødeost og smør cremet. Tilsæt vanilie og flormelis. Pisk frostingen glat.
- Smøres over den kolde gulerodskage og pyntes evt. med nogle hele valnødder.
Næringsindhold
Noter
Gulerodskage fra New Orleans serveres til kaffen, eller når blot du er kagesulten. Og hvem er ikke altid lidt det.
Kagen kan selvfølgelig laves uden frosting, og den har en god holdbarhed i køleskabet.
Med smørcreme
I stedet for frosting kan gulerodskagen pyntes med en god smørcreme.
Til gulerodskage med smørcreme skal du bruge:
100 gram blødt smør, der tages ud af køleskabet en time før brug
400 gram flormelis
1 spsk. citronsaft (så er smørcremen ikke hvinende sød)
Pisk det bløde smør grundigt, og rør derefter flormelis og citronsaft i. Nu har du en virkelig lækker smørcreme til kagen.
Se flere opskrifter:
Verdens bedste chokoladekage opskrift - mums
Rabarbercrumble - skøn crumblekage med rabarber
Rabarberkage - den bedste kage med rabarber
Drømmekage fra Brovst - den bedste opskrift
Fakta
Her er nogle fakta om gulerodskagen:
- Gulerodskage er en type kage, der er lavet med revet gulerødder, nødder og krydderier som kanel og ingefær.
- Gulerodskagen er kendt for sin sødme, saftighed og nærende ingredienser, og er ofte set som en sundere alternativ til traditionelle kager.
- Gulerodskagen opstod i USA i 1970'erne som en del af den voksende bevægelse mod mere naturlige og økologiske fødevarer.
- Kagen er nem at lave og kan varieres ved at tilsætte forskellige smagsvarianter, såsom citron eller appelsin.
- Gulerodskagen er populær til kaffe og sammenkomster, og den er også velegnet til at tage med på picnic eller andre udendørs begivenheder.
- Gulerodskagen kan serveres med en blød ost eller smørcreme for at forbedre smagen og teksturen.
- Kagen er også velegnet til at bage for folk med gluten- eller melallergi, da den kan laves med glutenfrie eller mel-erstatningsprodukter.
Brugernes mening
Super luftig, smagfuld, ‘svampet’ utrolig lækker kage, også 2-3 dage senere ? Den er ‘farlig’ vanedannende…. Mht. varmluft/alm. ovn Christian, så skal kager ALDRIG bages på varmluft, men alm. ovn. Brød kan sagtens bages på varmluft. Og iøvrigt så lærte jeg engang, i Hüttemeiers dage, at alle formkager skal bages i nederste del af ovnen, så hæver de bedst og undgår at toppen/låget på kagen bliver for tungt.
Nu er kagen lavet og smagt og hold da kæ** altså … Den er jo skide god!!
Har smagt mange gulerodskager da det er en af mine favoritter. Men denne har altså en helt kanon lækker smag og konsistens!! Normalt er jeg ikke til nødder i denne kage men jeg tænkte at jeg ville prøve og med stor succes. Det er klart en kage jeg vil lave igen en anden gang ?
Tusinde tak for en rigtig lækker opskrift som vakte meget stor glæde. Mvh. Sofie.
Har bagt din kage i en glutefri version ? jeg har kun udskiftet hvedemel med glutenfri mel. Den blev fantastisk. Mange tak for en god opskrift. MVH Winnie.
Fantastisk ? Lavede den som surprice fødselsdagskage til naboen. Den bragte stor glæde. VH Zafir.
Verdens bedste kage!!! Hvor er jeg dog glad for at du har delt denne fantastiske opskrift. Tusind TAK ? Har allerede bagt den 2 gange og de heldige der har smagt den er simpelthen vilde med den. Jeg har brugt farin istedet for sukker med stor succes. LÆKKER kage jeg kun kan anbefale ? VH Dorthe.
Tusind tak for en fantastisk opskrift. Jeg har efterhånden bagt den en del gange og må altid ud med opskriften fordi den er så god. Da jeg spurgte en kollega hvilken kage jeg skulle bage til i morgen, mente hun bestemt at jeg skulle bage denne og jeg vil jo så absolut ikke skuffe hende:-) I stedet for slm sukker bruger jeg dog altid brun farin. Jeg synes det giver en rigtig lækker dybde til kanelen. VH Heidi.
Kagen blev suuuuper god, selv med almindeligt bagepulver, kan godt forstå du er glad for den opskrift! Mmmm… Min mand synes det var en af de bedste kager jeg nogensinde har bagt, så tusind tak for at dele opskriften! Hilsner fra Ecuador. Karin.
Kom med din kommentar