Her er en skøn opskrift på en nem rødbedesuppe med kartofler og bacon. Det er en russisk suppe med rødbeder, og den kaldes også borsjtj.
Rødbedesuppe er en nem suppe med rødbeder, og den stammer oprindeligt fra Rusland, hvor den kaldes en borsjtj.
Det er en lækker suppe, som du sagtens kan servere til aftensmad, og gerne med lidt creme fraiche. Her i denne opskrift er der også lidt bacon og revet peberrod. Det passer godt til.
Opskriften er beregnet til fire personer, og kalvebouillonen kan sagtens udskiftes med en almindelig bouillon.
Opskrift på rødbedesuppe

Ingredienser
Rødbedesuppe
- 1 løg hakket
- 2 spsk. olie
- 600 g rødbeder skrællet og skåret i mindre stykker
- 200 g kartofler skrællet og skåret i mindre stykker
- 3 fed hvidløg knust
- 1 tsk. koriander stødt
- 1 liter kalvebouillon
- salt og friskkværnet peber
Servering
- 150 g bacon i tern
- 4 spsk. creme fraiche 18%, eller så meget du ønsker
- Lidt peberrod revet
Sådan gør du
- Steg bacon på en tør pande, til det bliver gyldent og sprødt. Lad det dryppe af på køkkenrulle. Læg til side.
- Varm lidt olie op i en gryde og tilsæt løg, lad det lige sautere lidt.
- Når det begynder at tage farve, tilsættes rødbeder, kartofler, stødt koriander, hvidløg, salt og friskkværnet peber.
- Lad det hele svitse i 3-4 minutter, rør i det af og til.
- Hæld bouillon ved, bring det i kog, skru ned og læg låg på. Lad det simre ca. 30 minutter, til grøntsagerne er møre.
- Blend din rødbedesuppe til en jævn suppe, og smag den til med salt og friskkværnet peber.
Næringsindhold
Noter
Rødbedesuppe serveres med lidt creme fraiche, bacon og revet peberrod. Og sådan en suppe med rødbeder smager fantastisk.
Kom med din kommentar