Sådan laver du de bedste mazarintærte muffins. Se hvordan du nemt bager små mazarintærter i muffinsforme, som overtrækkes med kakaoglasur.
Mazarintærte muffins er en super dejlige kager, og her kan du se hvordan du laver 10 små mazarinkager i muffinsforme.
Det er ret smart, og kagerne er nemme at bage. Her kan du i øvrigt også opskriften på verdens bedste mazarinkage.
Opskrift på mazarintærte muffins
Ingredienser
- 100 g smør blødt
- 125 g flormelis
- 125 marcipan
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 3 pasteuriserede æggehvider
- 50 g kartoffelmel
- 65 g hvedemel
- 1 tsk. bagepulver
Sådan gør du
- Mazarintærte muffins laves af en rørt dej, så du skal ikke bruge el-pisker til denne opskrift. Dog kan du selvfølgelig godt piske æggehviderne med el-piskeren, men det er også ret nemt med piskeriset.
- Kom det bløde smør op i en skål, og rør det godt rundt med en grydeske.
- Derefter sigter du gradvist flormelis ned i smørret, og rører det sammen.
- I en anden skål rører du marcipan og de pasteuriserede æggeblommer sammen.
- Sammenrørt marcipan og æggeblomme kommes så ned til smør og flormelis, og det hele røres sammen, så dejen bliver glat.
- I en tredje skål blander du kartoffelmel, hvedemel og bagepulver sammen, hvorefter det også røres ind i dejen.
- Pisk æggehviderne helt stive, og vend dem i dejen, så mazarinkagedejen er helt samlet.
- Med en spiseske fordeler du nu dejen i 10 muffinsforme - det passer en god skefuld i hver form.
- Stil formene i en KOLD ovn, som du derefter skruer op på 180 grader varmluft. Det er vigtigt, at kagerne stilles i en kold ovn!!
- Bag nu mazarinkagerne i cirka 23-25 minutter - stik i dem med en kødnål for, at mærke hvornår de er færdige. Det er de, når der ikke er dej, der hænger fast på pinden.
- Lad kagerne køle af i to minutter, og overtræk dem derefter med kakaoglasur. Bland flormelis, kakao og en smule vand, og læg et lag på hver kage.
Næringsindhold
Noter
Lad dine mazarintærte muffins køle mere af, og træk så papiret af mazarinkagerne lige inden servering. Velbekomme.
Kom med din kommentar