Sådan laver du en omgang kylling i kokossauce og grøn karry. En nem opskrift på en asiatisk inspireret gryderet, der kan serveres med ris.
Kylling i kokossauce er en både nem og hurtig gryderet til aftensmad, og her skal du nok få varmen.
Sovsen laves på bla. kokosmælk og grøn karry, og her kan du selv justere styrken på retten. Så husk at smage dig frem.
Se også: Orientalsk gryderet med kylling og ris
Kylling kan i øvrigt nemt udskiftes med kalkun, og opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på kylling i kokossauce

Ingredienser
- 450 gram kyllingefileter skåret i tern eller strimler
- 250 g champignon i skiver
- 2 røde peberfrugter i små tern
- 1 teskefuld grøn karrypasta eller mere, efter smag
- 1 dåse kokosmælk
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 løg i tynde halvringe
- 4 fed hvidløg finthakket
Fremgangsmåde
- Til kylling i kokossauce starter du med, at svitse kyllingekødet i i lidt olie.
- Tilsæt derefter grøn pasta i den mængde, som du synes er passende. Det er jo individuelt hvor stærk man ønsker maden.
- Tilsæt løg og hvidløg, svits videre indtil det afgiver en skøn duft.
- Tilsæt så peberfrugt og champignon, krydr med salt og friskkværnet peber. Lad det svitse lidt.
- Hæld kokosmælk og hakkede tomater ved, tilsæt evt. mere karry pasta indtil den ønskede styrke haves.
- Lad gryderetten koge igennem 5 minutter så kyllingen er gennemstegt.
Næringsindhold
Noter
Kylling i kokossauce serveres straks, og gerne sammen med kogte ris.
Den asiatisk inspirerede gryderet kan dog også sagtens gå sammen med pasta, hvis du mere er til det.
Kom med din kommentar