Se her hvordan du skræller og koger hvide asparges, så de altid bliver perfekte. En hurtig guide til tilberedning af hvide asparges.
Hvide asparges er en gudespise, og de er nemme at tilberede.
Med denne fremgangsmåde er du altid sikker på asparges, der er tilberedt helt perfekt, og som hverken er for rå eller for udkogte.
Husk at hvide asparges skal skrælles først - modsat de grønne asparges.
Kogning af hvide asparges

Ingredienser
- 1 bdt. hvide asparges
- vand
- salt
Fremgangsmåde
- Start med at skrælle de hvide asparges. Skræl fra lige under hovedet og derefter ned mod roden, og det ervigtigt at få skrællet dem grundigt, så de ikke trevler ved servering.
- Når aspargesene er skrællet, brækkes rodstykket af og kasseres. eller brug til at koge en aspargesfond.
- Kog en gryde med lidt vand op, og tilsæt lidt salt.
- Kom de skrællede hvide asparges i vandet, og lad dem nu koge i tre minutter. Klik her og brug det smarte minutur på Newyorkerbyheart.dk.
- Hæld så koldt vand i gryden, og lad det stå i et minut.
- Tag de kogte asparges op og nu er de klar til servering.
Næringsindhold
Noter
De kogte hvide asparges serveres straks som tilbehør til mange forskellige retter.
Brunet smør er i øvrigt fantastisk til de sarte asparges.
Kom med din kommentar