Her får du den bedste opskrift på klassiske karbonader med stuvede ærter og gulerødder. Det er rigtig dansk aftensmad, der er nem at lave.
Hvad er mere dansk mad end karbonader med stuvede ærter og gulerødder?
Nej vel, og heldigvis er klassikeren nem at lave med denne simple opskrift, der virkelig giver en himmelsk aftensmad på under en time.
Brug gerne hakket svinekød med en fedtprocent på ca. 10, og til væden i stuvningen kan du enten anvende vand eller mælk. Det er op til dig.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på karbonader

Ingredienser
- 500 g hakket svinekød
- salt og friskkværnet peber gerne flagesalt
- 1 æg
- 2 dl rasp
- 1 tsk. timian tørret
- 4 spsk. smør til stegning, måske lidt mere
- 350 g ærter fra frost
- 350 gram gulerødder i små tern
- 1 bouillonterning gerne grøntsag
- 4 dl vand eller mælk
- 2 spsk. hvedemel rystes sammen med lidt vand til jævning
Fremgangsmåde
- Det hakkede kød formes til pæne, runde "bøffer" og hakkes på kryds og tværs som ægte karbonader
- Æg piskes sammen med lidt salt og friskkværnet peber i en dyb tallerken og i en anden tallerken blandes rasp med salt, friskkværnet peber og lidt tørret timian.
- Karbonaderne vendes først i rasp, så i det let piskede æg og så igen i raspen.
- Derefter lægges de på en varm pande med smør, der er brust af. Du kan med fordel også komme lidt olie på.
- Steg dine karbonader til de er gennemstegte, hvilket typisk er 6-7 minutter på hver side.
- Stuvede ærter og gulerødder: Frosne ærter og gulerødder kommes i en gryde med vand så det lige dækker, og en bouillonterning.
- Varmes op til kogepunktet.
- Meljævning rystes sammen og kommes i, kog op til det tykner og lad det koge lidt igennem. Smag til med salt og peber.
Næringsindhold
Noter
Karbonader med stuvede ærter og gulerødder serveres straks sammen med kogt blomkål eller kogte kartofler. Og gerne et drys persille.
Kom med din kommentar