Sådan laver du hjemmelavede pommes frites, der altid er sprøde. Få den bedste opskrift på kartoffelfritter, der nemt steges i olie.
Her er den perfekte fremgangsmåde til hjemmelavede pommes frites, der med garanti er både sprøde og lækre.
Kartoffelfritterne steges over to omgange i olie i en gryde, og det er faktisk meget nemt.
Du skal bruge 1-2 bagekartofler til hver person, afhængig af hvor glad du er for fritter - og hvad der ellers er af tilbehør til maden.
Opskriften her er pr. person, men du kan bruge knapperne under Mængde i opskriftsboksen, og på den måde nemt gange op.
Opskrift på pommes frites
Ingredienser
- 1 stor bagekartoffel eller to mellemstore
- 1 liter vand
- 1½ spsk. flagesalt
- 1 spsk. hvidvinseddike
- rapsolie eller solsikkeolie til fritering
Desuden
- Lidt flagesalt til de færdigstegte pommes frites
Sådan gør du
- Skrub kartoflen og skær den først i skiver, ca. 1 cm. tykke og derefter i stave.
- Pisk vand, salt og eddike sammen, kom kartoffelstavene i og lad dem stå i 20 minutter, så stivelsen trækkes ud af kartoflerne.
- Tag kartoflerne op og skyl dem under koldt vand, dup dem helt tørre i et rent viskestykke.
- Varm olie op i en gryde, gerne en tykbundet støbejernsgryde. Når det er godt varm (ca. 160 grader) - stik enden af en tændstik ned i, hvis det syder omkring den er olien varm.
- Kom kartoffelstavene i ad to omgange (laver du til flere personer, så ad flere omgange) og steg i ca. 4-5 minutter, til kartoflerne er møre, men uden at de tager farve. Klik her og brug det smarte minutur.
- Tag de stegte pommes frites op med en hulske og læg dem på køkkenrulle. Hertil kan de faktisk forberedes op til to dage før de skal bruges.
- Når du er klar til at servere pommes frites varmes olien op igen, denne gang lidt højere varme (ca. 180 grader) - typisk med kogepladen på næsthøjeste trin - og steg nu kartoffelstavene gyldne og sprøde ad et par omgange. Igen, hvis du laver til flere personer, så ad flere omgange.
- Steg kun små portioner kartoffelfritter ad gangen, for ellers falder oliens temperatur for meget. Steg i ca. 3-4 minutter, til de er tilpas gyldne, tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Næringsindhold
Noter
De færdigstegte pommes frites serveres straks, hvor de drysses med lidt flagesalt.
De hjemmelavede kartoffelfritter er blandt andet super lækre sammen med culottesteg og en god bearnaise sauce.
Se flere lækre kartoffelopskrifter:
Kom med din kommentar