Her er en fantastisk opskrift på bagte rødløg, der fyldes med ost og spinat. De fyldte rødløg passer som tilbehør til eks. bøffer og stege.
Bagte rødløg med fyld af ost og spinat er fremragende som tilbehør til en god bøf eller culottesteg.
De fyldte rødløg smager himmelsk godt, og de er faktisk rimelig nemme at lave.
Har du ikke rødløg, kan du selvfølgelig også anvende almindelige løg, men husk at du skal bruge store løg, så skallerne kan rumme fyldet.
Opskrift på bagte rødløg med fyld
Ingredienser
- 2 store rødløg pillet og derefter halveret lodret
- 50 g flødeost naturel, light
- 2 skiver toastbrød skorper fjernet
- ½ æg eller en pasteuriseret æggeblomme
- 1 spsk. mayonnaise
- ¼ dl skummetmælk
- 1 dl parmesanost fintrevet
- salt og friskkværnet peber
- 50 g spinat frisk
Sådan gør du
- Del de halverede rødløg i skaller og læg dem i et smurt ovnfast fad.
- Skyl spinat godt og slyng den.
- Varm lidt olie op i en gryde og kom spinaten i, sauter til den er faldet sammen, krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
- Hæld spinaten i en sigte og pres lidt ned på det, så overskydende væske kan løbe fra. Når det er kølet lidt af, så hakkes det.
- Pluk brødet i små stykker med fingrene eller kom det i en foodprocessor og kør til det er findelt, uden at være så fint som rasp.
- Rør flødeost med mayonnaise, mælk, æg, salt og friskkværnet peber. Rør ⅔ af brødkrummerne, ⅔ af parmesanosten i og spinaten i.
- Fordel fyldet i skallerne og drys med resten af brødkrummerne og parmesanosten.
- Dæk med stanniol og sæt i en 175 grader varm ovn (varmluft) i 45 minutter.
- Efter de 45 minutter, tages stanniolen af de bagte rødløg med fyld, og de gives et par minutter under grill, så overfladen bliver gylden og sprød.
Næringsindhold
Noter
De bagte rødløg serveres straks som tilbehør til eks. en god bøf. Det smager super godt.
Kom med din kommentar