Her får du den bedste opskrift på hjemmelavet apple butter. På dansk hedder det æblesmør, men faktisk har det intet med smør at gøre.
Apple butter, eller på dansk æblesmør, er en tyk og krydret æblemos, der kan smøres på brød.
Æblesmørret smager fantastisk godt, og selvom det lige tager omkring et par timer at lave, så er det faktisk ret nemt.
Trods navnet har det intet med smør at gøre, men butter henviser i stedet til en konsistens som du kender det fra peanutbutter og lignende.
Du får ca. 4 deciliter ud af denne opskrift, og næringsindholdet i tabellen længere nede er beregnet pr. deciliter.
Opskrift på apple butter - æblesmør

Ingredienser
- 1,2 kg. æbler skåret i tern med skræl og kernehus
- ¾ dl æblecidereddike
- 2 ¼ dl æblejuice ufiltreret
Desuden anvendes
- 1 dl brun farin
- ½ dl rørsukker eller se vejledning i opskriften
- 1 nip salt
- ¼ tsk. nelliker stødte
- 1 tsk. kanel
- 1 citron skal af ½ økologisk citron og saft af 1 citron
Sådan gør du
- Vask æblerne og skær dem så i tern med skræl, kernehus og det hele - men er der nogle dårlige steder på æblerne, så skær det fra.
- Kom dem i en gryde sammen med vand og æbleeddike. Læg låg på, bring det i kog, skru ned og lad dem simre i ca. 20 minutter, til de er kogt ud.
- Læg et tyndt klæde over en sigte, som sættes over en stor skål. Hæld æblemassen op i sigten, lidt efter lidt og rør med en ske, så kernehus og skræl sigtes fra. Forsæt på den måde indtil det hele er brugt - og så restproduktet du har tilbage er skræl og kernehus.
- Mål det færdige produkt af, for hver 2 dl æblemos du har, skal du bruge ca. 1 dl sukker.
- Kom æblemos og det sukker du skal bruge i en stor gryde - stor i diameter - så processen tager knap så lang tid.
- Rør sukkeret ud i den varme mos og tilsæt derefter kanel, stødte nelliker, salt, citronskal og -saft (start med saft af ½ citron).
- Sæt gryden over varmen igen, ved middel varme, uden låg.
- Nu skal din apple butter stå i 1-2 timer - alt efter hvordan din gryde er - og der skal røres i det med jævne mellemrum, så dit æblesmør ikke sætter sig i "kager" på bunden.
- Kog indtil væden fordamper og sukkeret karamelliserer - dvs. at æblemassen bliver tyk. Jo tættere på det færdige resultat, jo oftere skal der røres. Hvis du er i tvivl, så kom en skefuld på en tallerken, sæt det i køleskabet og se om din apple butter bliver tykt.
Næringsindhold
Noter
Den færdige apple butter, eller æblesmør, kommes på skoldede, tætsluttende glas.
Holdbarheden er rigtig god, og æblesmørret holder fint i en del uger.
Kom med din kommentar