Her får du en opskrift på sunde havregrynskager, der bages med fuldkornsmel. Du får sprøde og lækre kager, og som altså er lidt mere sunde.
Sunde havregrynskugler smager meget bedre end det måske lyder, og disse er særligt sunde, da de er bagt med fuldkornshvedemel.
Udover havregryn, hvor du med fordel kan anvende de grovvalsede havregryn, bages kagerne også med chokolade rosiner.
Det er rosiner, der er dækket med et lag chokolade, som du blandt andet kender fra den populære Bridge-blanding. De kan også mange steder købes for sig selv, og smager fantastisk godt.
Se også: Havregrynsboller - nemme morgenboller
Kan du ikke skaffe chokolade rosinerne, kan du blot i stedet tilsætte lidt hakket chokolade og almindelige rosiner. Det er også ok.
Du får 25 af de sundere havregrynskager med denne opskrift, men det afhænger selvfølgelig af hvor store du laver dem. God bagelyst.
Opskrift på sunde havregrynskager
Ingredienser
- 125 gram smør blødt
- 75 gram rørsukker
- 75 gram brun farin
- 1 teske bagepulver
- 0,5 teske natron
- 1 teske salt
- 0,5 teske kanel
- 0,25 teske nelliker stødte
- 2 teske vaniljesukker
- 2 æg
- 200 gram fuldkornshvedemel
- 4 deciliter havregryn
- 3 deciliter chokolade rosiner
Sådan gør du
- Til bagning af de sunde havregrynskager starter du med, at forvarme din ovn til 200 grader varmluft.
- Pisk blødt smør og de to slags sukker sammen med en el-pisker til det er godt cremet og luftigt.
- Tilsæt salt, natron, bagepulver, kanel og nellike i og pisk det sammen.
- Kom æggene i sammen med vaniljesukker og pisk det godt sammen - husk at skrabe dejen ned fra kanterne af og til og pisk igen.
- Tilsæt fuldkorns hvedemel og havregryn, pisk ved laveste hastighed, så det lige bliver blandet sammen med resten.
- Til sidst vendes chokolade rosiner i.
- Sæt havregrynskagerne på bageplader med bagepapir med to skeer og tryk dem lidt flade til cookies.
- Bages i ca. 8-10 minutter, til kagerne er gyldne.
Næringsindhold
Tips
Når de sunde havregrynskager er bagt færdige, lægges de på en rist og køler af.
Derefter kan de opbevares i en lufttæt beholder.
Kom med din kommentar