Grillet kylling på dåse er en fantastisk måde at tilberede en kylling i grillen på. Den hele kylling sættes på en øldåse, og så skal der grilles.
Kylling på dåse er for længst blevet en dansk klassiker, der er super nem at lave på grillen.
Her sættes en hel kylling ned over en øldåse (med øl i), og sammen med forskellige krydderurter giver det kyllingen en dejlig smag.
Ekstra tip: Den færdige og parterede grillkylling kan du med fordel lige give nogle få minutter ved direkte varme. Det tilfører yderligere smag.
Opskrift på dåsekylling er beregnet til fire personer.
Opskrift på kylling på dåse
Ingredienser
Kylling på dåse
- 1 øl selvfølgelig dåseøl, der skal bruges ca. ½-⅓
- krydderurter evt. frisk timian, citronpeber og rosmarin
- vand
- 4 fed hvidløg let knuste
- rosmarin
Krydder-rub
- dijonsennep
- Sweet Heat BBQ fra Santa Maria eller andet BBQ-krydderi
- Sesame/wasabi fra Santa Maria eller andet krydderi
- olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Desuden
- BBQ-sauce
Sådan gør du
- Skyl kyllingen godt indvendigt og dup den tør, både ud- og indvendig. Krydr den med salt og friskkværnet peber indeni.
- Vask øldåsen godt af udenpå. Hæld noget af øllet ud (drik det) og kom krydderier ned i. Prik yderligere nogle huller i øldåsen foroven.
- Skær de yderste vingespidser af kyllingen og sæt din kylling på dåse.
- Bland krydderi-rub'en sammen og pensl det på, krydr med salt og friskkværnet peber.
- Hæld lidt vand i en foliebakke, tilsæt frisk rosmarin (eller andre krydderurter) og hvidløg.
- Når kullene er godt varme og er blevet hvide hældes de op i den ene side.
- Stil foliebakken med kyllingen på dåsen i den anden side (inddirekte grillning), læg låget på og lad den stå og hygge sig i ca. 45 minutter - lad lufthullerne vende modsat kyllingen. Bruger du gasgrill, grilles kylling på dåse ligeledes ved inddirekte varme.
- Tag låget af og kyllingen godt over det hele med BBQ sauce (gør det evt. et par gange i de næste 15-20 minutter).
- Fjern forsigtigt dåsen - det er bedst at være to til det - og pas på, den er MEGET varm!!
- Parter kyllingen og giv den evt. lige er par minutter over direkte varme - med låg på - for lige at få den sidst smag, eller hvis den ikke er helt nok inde ved benene.
Næringsindhold
Noter
Kylling på dåse er skøn grillmad, som du kan servere sammen med en pastasalat og hjemmelavede hvidløgsflutes.
Se flere opskrifter med kylling:
Kyllingegryde med bacon og broccoli
Kom med din kommentar