Lav en lækker ret med pasta med svampe, asparges, tomater og bacon. En dejlig nem opskrift på aftensmad og pastaret med champignon.
Pasta med svampe er en klassisk ret fra det italienske køkken, og du kan bruge macaroni, fettuccine, penne eller lige hvad du synes af pasta.
De enkelte mængder kan varieres efter smag og behag, og denne pastaret rækker til fire personer.
Opskrift på pasta med svampe
Ingredienser
- 300 g macaroni
- 3 skalotteløg finthakket, eller et almindelig løg
- 3 fed hvidløg knust og finthakket
- 150 g bacon skåret i tern
- 1 bakke champignon i skiver
- 1 bdt. asparges det nederste knækket af og resten skåret i mindre stykker
- 8 tomater San Marzano, skåret i kvarte
- 1 citron fintrevet citronskal af 1 økologisk citron
- citronsaft saft af ½ citron
- 1 tsk. oregano gerne frisk
- 3 dl fløde
- salt og friskkværnet peber
- parmesan frisk, kan udelades
Sådan gør du
- Pasta med svampe: Steg bacontern til de bliver sprøde, lad dem dryppe af på køkkenrulle.
- Behold baconfedtet på panden og brug det til at stege i, hvis der ikke er ret meget, så tilsæt lidt olivenolie.
- Sauter løget til det bliver blødt og tilsæt svampene, krydr med salt og friskkværnet peber og lad det stege i et par minutter under omrøring.
- Tilsæt hvidløg og asparges og lad det stege med i et minuts tid.
- Hæld fløde ved sammen med citronskal, citronsaft, tomater og oregano.
- Bland det hele godt sammen og krydr igen med lidt salt og friskkværnet peber. Lad det koge op og lad fløden koge lidt ind, så det tykner lidt.
- Smag til og drys med det sprøde bacon.
Næringsindhold
Noter
Pasta med svampe serveres straks - gerne sammen med et lækkert stykke brød.
Husk altid, at det er saucen til der skal vente på pastaen og ikke omvendt. Sauce kan altid lige lunes igen, mens pasta, der står, bliver virkelig kedeligt, så det er med at time det.
Se flere lækre pastaretter:
Pastasalat med kylling og grøntsager
Kom med din kommentar