Her er den bedste opskrift på gulerodsboller. Store, luftige og lækre boller med gulerødder og græskarkerner, der er nemme at bage. 10 stk.
Gulerodsboller er altid et hit, og her får du en virkelig god opskrift på boller med gulerødder og græskarkerner.
Bollerne er nemme at bage, og så bliver de altså både store og luftige. Samtidig er de fryseegnet.
Opskriften er med mulighed for at få brugt rester af mel i dit køkkenskab, da den indeholder forskellig slags mel efter eget valg. Denne mængde kan dog sagtens udskiftes med almindelig hvedemel.
Opskriften giver 10 store gulerodsboller.
Opskrift på gulerodsboller
Ingredienser
- 3 dl kærnemælk håndvarmt (du kan også bruge vand eller andre surmælksprodukter)
- 1 æg
- 50 g gær
- 2 tsk. salt
- 1 spsk. ahornsirup eller honning
- 2 spsk. olivenolie
- 4 mellemstore gulerødder groftrevet
- 2 håndfulde græskarkerner usaltede
- 300 g mel meltyper af forskellig slags, evt. groft speltmel, fuldkornssemmer og speltmel, fuldkornsdurum og italiensk tipo 00
- 100 g hvedemel måske lidt mere eller mindre
- Lidt kaffe til pensling (eller sammepisket æg eller vand eller mælk)
Sådan gør du
- Lun kærnemælk i en gryde til det er håndvarmt, pas på at det ikke bliver for varmt.
- Smuldr gær i en skål og tilsæt ahornsirup. Kom den lune kærnemælk ved og opløs gæren.
- Tilsæt æg, gulerødder, salt, olie og græskarkerner - rør godt.
- Tilsæt de 300 g forskellige meltyper og rør godt. Tilsæt så så meget hvedemel som skal bruges, for at dejen kan æltes blød og smidig, ælt den godt.
- Kom dejen tilbage i skålen, dæk den til og lad den hæve et lunt sted i 1 time.
- Slå dejen ned, form til store gulerodsboller og lad dem hæve i ½ time, tildækket og lunt.
- Varm din ovn op til 225 °C, pensl med kaffe og bag i ca. 10-14 minutter - alt efter størrelse. Hvis du er i tvivl, så bank dem på bunden, lyder de hule er de gennembagte. Klik her og start det smarte minutur med indstillet bagetid.
Næringsindhold
Noter
De færdigbagte gulerodsboller køles af på en rist, hvorefter de kan nydes med smør eller andet.
Gulerodsbollerne kan fryses ned.
Kom med din kommentar