Rodfrugt biksemad med halloumi er en nem og lækker ret til aftensmad, hvor du samtidig kan få tømt ud i køleskabet. En god biksemad uden kød.
Har du rester af rodfrugter liggende i køleskabet, så brug dem på denne lækre omgang rodfrugt biksemad med halloumi.
Du kan bruge alle slags rodfrugter til retten, og det er altså biksemad uden kød, men i stedet med halloumi ost.
Bemærk, at opskriften er beregnet til to personer, men den er nem at gange op. Og mængderne kan sagtens varieres.
Opskrift på biksemad med halloumi
Ingredienser
- 2 gulerødder skåret i mundrette bidder
- 6 kartofler skåret i mundrette bidder
- ½ lille knoldselleri skåret i mundrette bidder
- 1 rødløg hakket
- 100 g spinat frisk, godt skyllet og slynget tør
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk. timian hakket
- 2 spsk. basilikum hakket
- 100 g halloumi skåret i skiver
- 2 spsk. balsamico
- 1 tsk. flydende honning
Sådan gør du
- Kom de istandgjorte rodfrugter i kogende, letsaltet vand og kog dem i ca. 5 minutter. Hæld vandet fra.
- Kom smør og lidt olivenolie på en pande og sauter løg, til de begynder at blive bløde.
- Tilsæt de forkogte rodfrugter, krydr med salt og friskkværnet peber og lad det hele stege i ca. 5 minutter. Rodfrugterne skal være møre, men stadig have lidt bid. Rør ikke alt for ofte i dem, rodfrugterne må gerne få lidt stegeskorpe.
- Kom en anelse olie på en pande og steg halloumi ost til den bliver gylden. Tag af panden og læg på køkkenrulle, så det kan dryppe lidt af. Skær osten i mindre stykker.
- Vend krydderurterne i din biksemad med halloumi, tilsæt spinat og vend det hele godt rundt.
- Pisk balsamico og honning sammen.
- Vend osten i rodfrugtblandingen og anret det hele på et fad.
- Hæld dressingen over, vend rundt og server.
Næringsindhold
Noter
Rodfrugt biksemad med halloumi serveres straks. Eventuelt med et spejlæg til.
Kom med din kommentar