Sørg for at sværen er ridset hele vejen gennem fedtlaget på din flæskesteg, og vær omhyggelig med at få det grove salt ned imellem sværen, det er det der gør en flæskesvær sprød.
Krydr også med friskkværnet peber. Stik rosmarin ned i sværen og drys med lidt timianblade.
Hæld lidt vand i et ovnfast fad og kom gulerødder, hvidløg, løg, et par kviste rosmarin, et par kviste timian og lidt flydende bouillon ned i.
Læg din kamsteg ned i og sæt den i ovnen ved 175 grader (varmluft) i ca 1½ time (alt efter størrelse).
Hvis du bruger stegetermometer skal centrumtemperaturen være 65 grader hvis du vil have den svagt rosa og 68-70 grader, hvis du vil have den helt gennemstegt.
Hold øje med at den ikke steger tør, der skal være nok til at lave en sauce.
Hæld stegeskyen fra - lad flæskestegen stå og trække - men husk at sværen IKKE må dækkes til.
Skum skyen for fedt og og kog den lidt ind. Du kan vælge at tilsætte lidt (madlavnings)fløde.
Jævn den og smag den til med salt, friskkværnet peber og lidt balsamico.
Næringsindhold
Flæskesteg i ovn
Mængde pr. portion
Kalorier
200
% Daglig værdi*
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.