Krydr den afpudsede svinemørbrad med salt og friskkværnet peber.
Vikl baconskiver om mørbraden.
Varm lidt olie op på en pande og steg porrerne, til de begynder at falde lidt sammen.
Tilsæt hvidløg og peberfrugt, lad det stege et par minutter under omrøring, krydr med salt og friskkværnet peber.
Tag af varmen og hæld i et ovnfast fad, bland tomaterne i.
Kom mørbraden på panden og brun den let på alle sider. Læg den ovenpå grøntsagerne.
Kom mælk og fløde i en gryde. Pluk osten i mindre stykker og kom også det i, lad osten smelte ved lav varme og under omrøring. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Hæld saucen over grøntsager og svinemørbrad med bacon (hertil kan retten forberedes, hvis du ønsker det).
Sæt fadet i en 200 °C varm ovn (varmluft) i 25-30 minutter, til bacon bliver gylden og sprødt.