Afpuds din oksemørbrad, og kom den i en pose med marinaden.
Lad hvidløgene være hele, men knus dem med knivbladet inden de tilsættes. Tilføj ikke salt til din rødvinsmarinade.
Lad oksemørbraden hvile i marinaden, helst et døgn i køleskab, men mindre kan også gøre det.
Brun mørbraden godt på alle sider i smør og olivenolie, det må gerne gøres i god tid inden den skal færdigsteges i ovn.
Put den i et fad, og kom den i ovnen ved 210 grader i 20 minutter.
Tag den ud og lad hvile i 15 minutter. Kom den så tilbage i ovnen igen i 20 minutter. Sådan laver du en perfekt helstegt oksemørbrad.
Tag den færdigstegte oksemørbrad ud og lad den hvile igen inden den skæres ud. Den stegte mørbrad her vejede ca. 1,600 g og den blev rosa (som I kan se på billedet), men ellers brug stegetermometer. Helstegt oksemørbrad skal have en kernetemperatur på 56 grader for at være rosa.
Næringsindhold
Helstegt oksemørbrad
Mængde pr. portion
Kalorier
160
% Daglig værdi*
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.